Her følger en legende fra herredet:

Der var engang en ø ved navn Vesteris. På midten af øen var der et stort hobbithul og dette hul havde en stor kælder. Denne kælder var så kold, at man kunne opbevarer is der. Derfor kunne øens beboere få is hver uge. Det var derfra øen havde fået sit navn.

Hobbitterne havde fået øen af Valarne. fordi de engang havde hjulpet dem med at vinde en tærtespisningskonkurrence.

Den gang var der ingen i Midgård der kendte til chokolade. Det eneste sted kakaotræet var i Valinor. Derfor blev Chokolade kaldet Valarnes føde.

Søelverne der boede i Valinor kom en gang imellem på besøg på øen, både for at smage den gode øl hobbitterne lavede og isen fra højen i midten. De snakkede meget om chokolade (og ville forfærdeligt gerne smage chokoladeis, som jo endnu ikke var opfundet). Det lykkedes derfor hobbitterne at overtale elverne til at bringe dem et Kakaotræ, så de kunne lave chokoladeis.

Hobbitterne på Vesteris havde en fjende. Det var Sauron Posenborg-sækker, som havde været på det modsatte hold i tærtespisningskonkurrencen. Han kom ofte på besøg på Vesteris. Her fortalte han vidt og bredt om de dejlige tærter, som Valarne bagte i Valinor og som de kun ville dele med elverne. Faktisk kunne hobbitterne på Vesteris når vinde kom fra vest lugte de dejlige tærter.

Nu var de sådan at elverne havde forbudt hobbitterne at sejle til Valinor, men mange mente at det var forkert at holde så gode tærter fra hobbitterne. Derfor besluttede kongen sig for at komme uindbudt til the hos Valarne og derved få mulighed for at smage tærterne. Det meste af øens befolkning gjorde sig klar til at følge med.

Men der var en gruppe med Isildur Toker i spidsen, der huskede forbudet mod at sejle mod vest, men resten af øens befolkning lo bare ad dem. Isildur var en vis hobbit og han besluttede sig for at forlade Vesteris, men han ville ikke tage med til Valinor, men rejse tilbage til Midgård, hvor der stadig boede respektable hobbitter. Han var dog blevet så glad for chokolade, at han ikke ville være foruden. Kakaotræet stod i kongens gård. Sauron Posenborg-Sækker havde posteret en Nazgûl og en ork i porten. De skulle passe på det værdifulde træ. Heldigvis havde Isildur taget sin armbryst med og han skød hurtigt begge vagter (Det var en hurtigladningsambryst). Så sneg han sig ind i haven og hentede nogle stiklinge fra træet og sneg sig væk igen. Derpå samlwede han sine venner og de satte sejl til Midgård. I vest kunne man skimte festklædte hobbitter, der steg på skibene der skulle sejle dem til Valinor. Der var fest ombord og kulørte lamper i masterne.

Da kongen og hans folk nåede Valinor, blev Valarne bange. De mente (måske med rette) at hobbitterne ville spise al mad og drikke al øl i landet. Derfor fjernede de Valinor fra Midgård og fik Vesteris til at synke i havet. I processen druknede de hobbitter der var sejlet dertil. Fra denne dag mistede hobbitterne lysten til at sejle og de gjorde det ugerne derefter.

Isildur og de 143 hobbitter der fulgte ham landede på Midgårds kyst. Herfra rejste de mod øst og fandt de hobbitgrupper der levede der. På vejen plantede de mange Kakaotræer så alle i Midgård kunne smage Valarnes føde.

De mange øltønder der var på Vesteris er med årene begyndt at lække og når man står ved vesterhavet og ser skum i brændingen er det skummet fra denne øl, men mærk jer mine ord, smag det ikke! De mange år i tønderne har ødelagt øllet og fået det til at smage som skibsøl.

Historien blev fortalt på Bilbo og Frodos Fødselsdag 2002 arrangeret af Bri Hobbitlaug

Opdateret den 26. oktober 2008