|
Menuen var denne dag:
Forret: Fyldte majspandekager
1. mellemret: Æblepie
Hovedret: Indbagt mørbrad m. salat
2. mellemret: Æblepie
Efterret: Hjemmelavet jordbær- og citronis
Deltagere: Tam, Diamant og Pippin
Skrevet af Pippin Toker:
Ved dette møde i Bri’s hobbitlaug, d. 11/3 2000, var det Hobbitlaugsmesteren Diamant af Langeklo, der stod for dagsordenen i henhold til laugets vedtægter. Da mødet ikke kunne være så langt (under 7 timer) havde hun lavet alle dagsordenens punkter hjemmefra, så de bare skulle varmes eller bages. Tilstedeværende var: Tam, Diamant og Pippin.
Punkt 1: Forretten.
Under denne obligatoriske del af mødet indtog vi to lækre majspandekager hver, med krydret champignon fyld. Opskriften på denne ret, findes i Karolines Køkken nr. 5, s. 11 eller i Hobbitlaugets mappe, da Diamant havde taget alle opskrifterne med skrevet på gult og grønt papir.
Punkt 2. Mellemret
Her havde Diamant igen tryllet. Her fik vi en dejlig æbletærte. Den var dejlig frisk efter de krydrede pandekager. Opskriften på denne ret kan læses i Den gule dessertbog side 66 eller i Hobbitlaugets mappe.
Punkt 3. Hovedret
Til hovedret fik vi indbagt mørbrad med salat. Denne ret var herlig og også i denne ret var der mange champignoner inkluderet, da de var den anden største ingrediens i fyldet efter mørbraden. Opskriften på denne ret kan læses i Karolines køkken side 14 eller i Hobbitlaugets mappe.
Punkt 4. Mellemret
Ja, her spiste vi lidt mere af den skønne æbletærte fra punkt 2.
Punkt 5. Efterret
Efterretten var en hjemmelavet is bestående af to lag. Der var et lag med Citron is og et lag med jordbæris. Opskrifterne på disse is, er at finde i Is og deserter og den bog der fulgte med vores ismaskine, opskrifterne kan selvfølgeligt også ses i Hobbitlaugets mappe.
Derimellem var der en masse snak og sjov. Undervejs fik vi drukket Julebryg og Påskebryg fra Maribo Bryghus og Påskebryg fra Tuborg. Efter mødet var vi alle mætte og glade (selv om Tam nok ikke vil være ved det første).
|