Bilbo og Frodos fødselsdag 2003

Bri - Tolkienselskabet i København

Skriv til hobbitlaugsmesteren

Mandag den 22. september var det som bekendt Bilbo og Frodos fødselsdag. Igen i år blev det fejret med en fest på selve dagen.
I år var festen lidt mindre end den plejer at være, da visse udgårdske begivenheder faldt ret tæt på den 22. september. Istedet for de sædvanlige 5 retter havde vi i år genskabt Bilbos teselskab fra ”Hobbitten eller Ud og Hjem igen”.

Menuen var derfor:

Boller med smør
Kommenskager
Flæskeæggekage med salat
Kold kylling med pickels
Frugttærter
Æblekage
Kogte æg
Dertil kaffe, te, vin, ale og porter.
Der skulle også have været ost, men det havde vi glemt.

Da vi nu (næsten)havde genskabt menuen fra Bilbos teselskab med dværgene, fandt vi det naturligt at læse den pågældende epiosode op fra “Hobbitten eller Ud og Hjem igen”.

Der var til dette lille beskedne selskab en masse fremmødte. Tilstede var: Bilbo, Ferdibrand, Milo, Bellis (Fëalas), Folco (Beren), Daisy (Aniramil), Merry (Finrod), Rosa (Niriel) Pippin og Diamant.

Alt i alt var det en hyggelig aften. Det er nok sidste gang at vi holder det på selve dagen, hvis det da ikke lige er en weekendaften. Det er simpelthen et for stort arbejde på en hverdagsaften.

[Hobbitlaug] [Medlemmer] [Møder] [Hobbitter] [Vedtægter] [Links]
Picture

Opdateret den 26. oktober 2008

 Hobbitlaug
 Medlemmer
 Møder
 Hobbitter
 Vedtægter
 Links